BOKIS indgår rammeaftale med e-Boks

Pengeinstitutter i BOKIS-samarbejdet samler deres aftaler med e-Boks i en fælles rammeaftale, der sikrer omkostningseffektivitet og dialog med e-Boks om fremtidige udviklingsmuligheder.

Dato 10. februar 2023
jesper-og-ulrik-2
e-Boks
e-Boks

BOKIS

BOKIS er et fælles indkøbs- og udviklingsselskab på betalingsområdet etableret af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker

Med en ny fælles 3-årig rammeaftale i BOKIS-regi fortsætter Nykredit Bank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank samt en lang række LOPI-institutter i Danmark, Færøerne og Grønland nu deres samarbejde med e-Boks. Derudover lægger aftalen op til dialog om nye innovative løsninger, der i fremtiden kan komme kunderne til gavn.

 

En kendt platform for kunderne

Hovedparten af pengeinstitutterne i BOKIS-samarbejdet benytter allerede e-Boks til dokumentudveksling med deres kunder, men rammeaftalen betyder også, at de øvrige pengeinstitutter i samarbejdet fremover vil kunne deltage, hvis de ønsker det. 43 pengeinstitutter er nu tilsluttet den nye aftale gennem deres IT-central. Tilsammen dækker alle pengeinstitutterne i BOKIS-samarbejdet op mod halvdelen af de danske privatkunder.

Jesper Schiøler, formand for BOKIS og direktør i Lån & Spar Bank forklarer:

– BOKIS er et indkøbssamarbejde, der er sat i verden for at sikre pengeinstitutterne og deres kunder konkurrencedygtige og innovative løsninger. Med e-Boks er der tale om et velafprøvet produkt med stor driftssikkerhed, som alle danskere kender og har tillid til. Vi er derfor rigtig glade for den nye rammeaftale. Han fortsætter:

– e-Boks lægger desuden op til, at vi ud over de funktioner, der allerede findes i e-Boks i dag, har mulighed for sammen at udbygge paletten af løsninger i takt med, at kundernes behov udvikler sig. Det er meget positivt.

Jesper

Jesper SchiølerFormand for BOKIS og direktør i Lån & Spar Bank

"Med e-Boks er der tale om et velafprøvet produkt med stor driftssikkerhed, som alle danskere kender og har tillid til. Vi er derfor rigtig glade for den nye rammeaftale."

Fordelen ved en fælles rammeaftale

John Lundsgaard, næstformand for BOKIS og direktør i Spar Nord Bank, glæder sig også over de synergier, der ligger i den nye aftale, som i sidste ende kommer kunderne til gavn.

– En forudsætning for, at pengeinstitutterne kan levere de bedste produkter til kunderne til en omkostningseffektiv pris er, at vi samarbejder på tværs. Det gør vi både på vores IT-centraler og i BOKIS. Den nye rammeaftale med e-Boks er et rigtig godt eksempel på, hvor meget vi og kunderne får ud af, at mange pengeinstitutter står sammen om finansielle infrastruktur-ydelser.

 

Tæt på sektoren gennem mange år

Hos e-Boks glæder CEO Ulrik Falkner Thagesen sig over, at virksomheden nu kan videreføre et nært, mangeårigt samarbejde med den finansielle sektor.

– Mange pengeinstitutter var blandt de første til at tage e-Boks til sig, da den digitale postløsning blev introduceret for mere end 20 år siden. Den nye aftale cementerer det gode partnerskab, og det er oplagt at invitere pengeinstitutterne med ind i et tættere udviklingssamarbejde, hvor vi kan tilbyde dem medindflydelse på den fremtidige udvikling af e-Boks. Som en strategisk partner er det vores rolle at blive ved med at flytte os, så vi på en nutidig måde understøtter deres forretning og bidrager til at forbedre relationen til kunderne, og det synes jeg, vi har alle muligheder for her, siger Ulrik Falkner Thagesen.

Han peger blandt andet på muligheden for, at pengeinstitutterne på et senere tidspunkt kan give deres kunder adgang til f.eks. at underskrive låneaftaler, chatte og booke møder med pengeinstituttet – eller udveksle følsomme persondata sikkert gennem e-Boks’ nye KYC-løsning, der blev introduceret i slutningen af 2022.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder