Digitale tendenser: Danmark er blevet et varemærke for privacy

Jes Rude Dragsted overtog i januar 2022 rollen som Chief Information Officer (CIO) i e-Boks. Her fortæller han om fokusområderne i e-Boks’ udviklingsindsats – og om at værdien af at levere gennemprøvede og sikre løsninger i en tid præget af usikkerhed.

Dato 9. juni 2022
Jes-2
e-Boks
e-Boks

e-Boks

e-Boks er en sikker digital platform til dialog, forsendelse og opbevaring af vigtige dokumenter.

Hvert år sender over 30.000 private og offentlige virksomheder mere end 744 millioner dokumenter gennem e-Boks. 

Fokusområderne i e-Boks’ udviklingsindsats

En ændret rolle på det veletablerede danske hjemmemarked. Og en hastigt spirende international interesse for en ny udgave af e-Boks’ sikre platform. Det er to parallelle, men tæt forbundne spor i e-Boks’ udviklingsindsats, som Jes Rude Dragsted siden januar i år har ledet.

Udlandets interesse for e-Boks har været støt stigende gennem flere år, og dialogerne med interesserede kunder er mange. De internationale kunder er ofte drevet af et ønske om at optimere og spare omkostninger gennem mere effektive måder at nå brugerne på, og det kan mærkes i efterspørgslen.

– Digitaliseringen i blandt andet Mellemøsten bliver drevet frem af en omkostningsagenda, som vi skal hjælpe med at indfri. Derudover søger både myndigheder og brancher som finans, telekommunikation og forsyning nye måder at komme i kontakt med kunderne på. I Danmark er vi gået fra brevpost via sikker post på pc til mobile løsninger, men vi er der i dag, hvor en del lande også bare springer pc’en over og går direkte til løsninger på mobilen, fortæller Jes Rude Dragsted.

20 år med sikkerhed

Dragsted fremhæver betydningen af, at mange års indsats med sikker digital kommunikation har givet Danmark en særlig erfaring og et godt ry over hele verden.

– Internationalt står vi ret stærkt. Danmark og det danske er faktisk blevet et varemærke for privacy – noget, som er en efterspurgt feature lige nu. Det er en stærk salgsparameter, at en løsning er dansk-udviklet, men det er selvfølgelig ikke helt ligetil at kopiere hele den danske digitaliseringsmodel, som også indeholder løsninger til sikker digital ID med mere. Derfor skal vi fra e-Boks ikke bare levere en løsning, men i høj grad også en rådgivning om hele det omkringliggende setup, fremhæver han.

Han fortsætter:

– Det er vores styrke og held, at e-Boks har lavet den sikrest mulig løsning og brugt den i mere end 20 år uden væsentlige sikkerhedsbrister. Vi står midt i en usikker verden, og uanset om du er virksomhed eller myndighed er det ikke nu, en CIO tager chancer med privacy. Som en it-virksomhed med 20 års erfaring kunne vi godt blive mistænkt for at have en støvet teknisk legacy, men det er ikke tilfældet. Vi har både et forretningskoncept og et it-koncept, som har fulgt med tiden, og som har bevist sit værd og sin stabilitet.

Jes Rude Dragsted CIO hos e-Boks

"Som en it-virksomhed med 20 års erfaring kunne vi godt blive mistænkt for at have en støvet teknisk legacy, men det er ikke tilfældet. Vi har både et forretningskoncept og et it-koncept, som har fulgt med tiden, og som har bevist sit værd og sin stabilitet."

Kunden vælger infrastrukturen

Det højaktuelle fokus på sikkerhed gælder også, når det kommer til opbevaring af data. Den såkaldte Schrems II-dom fylder meget i CIO-kundernes bevidsthed, og det betyder, at mange kunder ønsker enten deres eget datacenter – eller som minimum et datacenter i den region, de er placeret i.

e-Boks udvikler derfor en løsning baseret på Amazon Web Services, som kan køre i forskellige tekniske miljøer, alt efter om kunden ønsker at have infrastrukturen lokalt, i public cloud eller i et hybrid-setup, som kombinerer on-prem og cloud. Dermed kan kunden få den løsning, som passer bedst til deres digitale strategi.

– Det har vist sig, at et hybrid-setup med flere muligheder giver meget mening internationalt, og vi er blevet bevidste om, at e-Boks’ styrke ikke bare er at være et stykke software, men at fungere i et økosystem. Kunderne har forskellige sikkerhedspolitikker og krav til håndsret over data, og uanset hvor, de ønsker deres data, kan vi levere dem en platform-as-a-service, der er brugervenlig, skalerbar og nem at implementere.

Klar til ny post fra dag 1

Indsatsen på det danske hjemmemarked har igennem de seneste måneder været præget af overgangen til næste generation af offentlig digital post. For de fleste danskere har det været et næsten usynligt skift, men under motorhjelmen er der lavet væsentlige tekniske ændringer, og der været travlt med at få den nye løsning på plads i e-Boks’ udviklingsafdeling.

– Vi har været i højeste beredskab for at kunne håndtere eventuelle tekniske udfordringer, men fra vores side har det set rigtig godt ud. Vi har været klar fra dag 1, har haft fuld kontrol over processen, og vi har supporteret det, vi skal, slår Jes Rude Dragsted fast.

For den enkelte bruger har det været et spørgsmål om at logge på e-Boks og sige ja til, at man stadig gerne vil modtage offentlig post her. Og det har langt de fleste danskere valgt at gøre.

– Der er ikke nogen afsenderkunder, som har forladt os, og vi har over fire millioner danske brugere, der har valgt at blive i e-Boks. Borgerne har stadig alle deres historiske dokumenter i e-Boks, og det er her, de private afsendere er. Vi har et stort fokus på, at de stadig skal have et godt produkt, både når det gælder funktionalitet, udseende og en teknisk ajourført platform, lyder det fra CIO’en.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder