Drop e-mail til vigtig information og skab tryg kommunikation

E-mailen har mistet sin uskyld. Hele 76 procent af danskerne* har inden for det seneste år været udsat for digitalt svindel­forsøg, hvor phishing via mail er den mest udbredte metode, viser tal fra 2024. For virksomheder betyder det, at vigtig kommunikation ofte mødes med skepsis – eller aldrig når frem, fordi kunden sletter beskeden i frygt for svindel.

Dato 30. oktober 2025
Business man with phone and pc
e-Boks
e-Boks

76%

procent af danskerne* har inden for det seneste år været udsat for digitalt svindel­forsøg, hvor phishing via mail er den mest udbredte metode, viser tal fra 2024.

 

 

E-mail som kommunikationskanal er under pres

Phishing er ikke længere dårligt oversatte Nigeria-breve. Med hjælp fra kunstig intelligens er svindel-mails blevet så overbevisende, at det er næsten umuligt for modtageren at skelne mellem ægte og falsk indhold. Resultatet er en generel mistro til e-mail som kanal. En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for e-Boks viser, at mere end hver fjerde dansker ofte sletter e-mails uden at åbne dem, og mange klikker aldrig på links i deres indbakke.

Det skaber et alvorligt problem for virksomheder, der bruger e-mail til kundekommunikation. Ikke alene risikerer man, at kunder overser vigtig information – man risikerer også at belaste sin egen kundesupport, fordi kunder ringer ind for at få bekræftet, om en mail er ægte. I sidste ende svækkes både tillid og effektivitet.

 

GDPR og sikkerhed skal gå hånd i hånd

Samtidig er virksomheder forpligtet til at behandle persondata sikkert og i overensstemmelse med GDPR. Når fortrolige oplysninger sendes via e-mail, er der ingen garanti for, at de ikke bliver opsnappet, misbrugt eller videresendt til uvedkommende.

Her tilbyder e-Boks en samlet og sikker platform, hvor al kommunikation og alle dokumenter håndteres i fuld overensstemmelse med GDPR og leveres til den rette modtager.

Kunderne forventer e-Boks – ikke e-mail

Tryghed handler ikke kun om regulering og GDPR, men også om at møde kundernes forventninger. Voxmeter-undersøgelsen viser, at næsten 85 procent af danskerne anser e-Boks som den mest trygge kanal til vigtige dokumenter. Kun én procent har den samme tillid til e-mail.

Danskerne ønsker at have al deres vigtige post samlet ét sted: Lønsedler, pensionsinformationer, forsikringsdokumenter, bankudtog og meget mere. Når virksomheder har valgt e-Boks som deres foretrukne kanal, er det ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men også et spørgsmål om at tilbyde kunderne det, de ønsker.

Den trygge vej frem

For virksomheder, der vil styrke relationen til deres kunder og samtidig leve op til GDPR, er e-Boks et oplagt valg. Ved at sende kommunikation gennem en sikker kanal, hvor kunden ved, at informationen er ægte, undgår virksomheden risikoen for, at deres besked bliver opfattet af kunden som phishing.

Når tre ud af fire danskere oplever digitale svindelforsøg hvert år, er det tydeligt: E-mail er ikke længere god nok til kundekommunikation. e-Boks er ikke bare et alternativ – det er den trygge standard, som kunderne forventer.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan bruge e-Boks til sikker kundekommunikation? Kontakt os i dag.


*kilde: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14434631/tre-ud-af-fire-danskere-har-vaeret-udsat-for-forsog-pa-digital-svindel 

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder