e-Boks og twoday introducerer ny løsning til sikker forsendelse af dokumenter

e-Boks og twoday/Addo Sign har indgået et strategisk partnerskab for at tilbyde virksomheder en ny, sikker og brugervenlig løsning til ad hoc forsendelser af vigtige dokumenter. 

Dato 10. februar 2025
Grafik addo sign og e-boks blog
e-Boks
e-Boks

twoday/Addo Sign 

twoday er en international leverandør af forretningskritiske IT-løsninger i Norden. Med Addo Sign en leverer twoday en digital signeringsløsning, der gør det muligt for virksomheder at underskrive dokumenter hurtigt, sikkert og juridisk bindende online. Løsningen er ideel til virksomheder, der ønsker at effektivisere og digitalisere deres dokumenthåndtering. 

 

Nem og sikker levering af vigtige dokumenter med e-Boks og twoday Addo Sign

 

Samarbejdet mellem e-Boks og twoday/Addo Sign gør det muligt for virksomheder at sende dokumenter direkte til deres kunders e-Boks via twodays Addo Sign-platform, hvilket sikrer hurtig og sikker levering samt mulighed for digital signering med MitID. 

Anders Ørding Olsen, CCO i e-Boks siger: 

"I en tid, hvor vi næsten dagligt ser eksempler på, hvordan it-kriminalitet og phishing truer virksomheder og forbrugere, er sikker digital kommunikation vigtigere end nogensinde. Vores partnerskab med twoday/Addo Sign gør det nemt for virksomheder at benytte e-Boks som en sikker kommunikationskanal til dokumenter, der tidligere blev sendt via f.eks. e-mail. Med denne løsning kan virksomheder nemt sende kontrakter, aftaler og andre følsomme dokumenter gennem deres virksomhedspostkasse hos e-Boks direkte til kundernes e-Boks.”  

Integrationen vil styrke virksomhedernes mulighed for at beskytte deres data og kundernes oplysninger og imødekommer et stadigt stigende behov for sikre digitale løsninger. 

Jesper DrustrupForretningsdirektør hos twoday

"Gennem samarbejdet med e-Boks bliver det mere enkelt end nogensinde for virksomheder at gå fra usikre e-mails til en professionel digital postløsning, som alle kender og er trygge ved."

Høj troværdighed og effektiv levering  

Voxmeter-undersøgelser bekræfter, at cirka 80 % af danskerne anser e-Boks som den kommunikationskanal, de er mest trygge ved. Derimod er det kun 3 %, der opfatter e-mail som trygt. Undersøgelserne viser også, at hele 33 % af danskerne har slettet legitime e-mails, som var vigtige, fordi de troede, at det var spam eller phishing.  

Jesper Drustrup, forretningsdirektør hos twoday udtaler: 

”Gennem samarbejdet med e-Boks bliver det mere enkelt end nogensinde for virksomheder at gå fra usikre e-mails til en professionel digital postløsning, som alle kender og er trygge ved. I e-Boks bliver kommunikationen læst og reageret på, og samtidig minimerer vi behovet for flere logins og sikrer en smidig proces.”  

Samarbejdsaftalen mellem e-Boks og twoday/Addo Sign understøtter virksomheder i at optimere deres kommunikations- og forretningsprocesser ved at kombinere sikker digital post med digital signering. Løsningen er ideel til både små og store virksomheder, der ønsker at sikre, at vigtige dokumenter når hurtigt og sikkert frem til kunderne, og bliver læst eller underskrevet. 

For at komme i gang kan virksomheder logge på e-Boks Erhverv, oprette en Addo Sign-konto og straks begynde at sende dokumenter. 

Læs mere om Addo-Sign løsningen her.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder