Fjerde gang i træk: e-Boks er blandt danskernes favorit-brands

For fjerde år i træk ligger e-Boks i top tre på listen over de mest troværdige brands i Danmark. Det viser en ny omdømmemåling med landets 100 mest fremtrædende virksomheder.

Dato 17. februar 2020
caliber-maaling-2019 - hero
e-Boks
e-Boks

95%

Af adgangen til offentlig Digital Post kommer i dag via e-Boks.

e-Boks blandt danskernes favorit-brands

Danske virksomheders image bliver årligt sat under lup i en stor omdømmeundersøgelse, som konsulenthuset Caliber står bag. Undersøgelsen afdækker blandt andet, hvor troværdige danskerne opfatter virksomhederne. Her indtager e-Boks andenpladsen over de virksomheder, som danskerne har mest tillid til og sympati for - kun overgået af LEGO.

Jeg er superstolt af, at vi endnu en gang indtager en topplacering på listen – og ikke mindst, at danskerne fortsat ser os som meget troværdige og har stor tillid til os. Det vidner om, at vi har en meget høj brugertilfredshed, og at stort set alle danskere fra 15 til 100 år kender og bruger os, fortæller adm. direktør for e-Boks Ulrik Falkner Thagesen. e-Boks og LEGO har i flere år dystet om førstepladsen på listen. Sidste år kom e-Boks ud som nr. 1, og i år er pladserne byttet om. Men med andenpladsen ligger e-Boks stadig foran stærke brands som IKEA, Novo Nordisk, Georg Jensen, ATP og Oticon.

 

Skal finde ny løsning fra 2021

Omdømmemålingen fra Caliber er gennemført løbende hen over hele 2019, og Ulrik Falkner Thagesen hæfter sig især ved, at danskernes opfattelse af e-Boks ikke er påvirket af, at Digitaliseringsstyrelsen sidste år udpegede en anden leverandør af offentlig Digital Post fra 2021. Faktisk lå e-Boks på en topplacering i Q4 - efter at det kom frem, at der var fundet en anden leverandør.

Selvom infrastrukturen bag den offentlige postløsning ikke skal leveres af e-Boks fremover, er e-Boks nu gået i dialog med Digitaliseringsstyrelsen for at sikre, at danskerne fremover stadig vil kunne modtage al post fra både private virksomheder og offentlige myndigheder i e-Boks.

Hele 95 procent af adgangen til offentlig Digital Post kommer i dag via e-Boks på enten app eller web, mens kun fem procent af brugerne vælger at logge ind via det offentliges egen portal, borger.dk. Af de mere end 500 millioner digitale breve, der i dag modtages i e-Boks, er ca. 75 % fra private virksomheder - og resten fra offentlige myndigheder.

 

Om undersøgelsen

Konsulentfirmaet Caliber indsamler data fra en realtids-tracker, der på daglig basis måler almindelige danskeres opfattelse af de mest fremtrædende virksomheder i Danmark. Resultaterne, der ligger til grund for den endelige placering, er baseret på de gennemsnitlige svar på to spørgsmål, der handler om i hvilket omfang respondenterne har tillid til og synes om hvert firma. Resultaterne omregnes derefter til en skala fra 0-100. Det samlede resultat for 2019 er baseret på mere end 67.000 besvarelser fra ca. 8.100 unikke respondenter, der er repræsentative for den danske befolkning ud fra de vigtigste demografiske indikatorer. Da data indsamles løbende i stedet for på et bestemt skæringstidspunkt, viser resultatet et samlet omdømmebillede for hele året.

Læs mere om undersøgelsen og resultaterne her.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks platform

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder