Ny postlov rammer danske virksomheder hårdt
Med vedtagelsen af den nye postlov i Danmark står vi over for betydelige ændringer i postsektoren. Fra den 1. januar 2024 bortfalder den statslige kompensation, der hidtil har understøttet en landsdækkende postinfrastruktur. Som en direkte konsekvens af disse ændringer vil PostNord foretage justeringer i deres priser og services.
e-Boks
Kontakt e‑Boks
Kontakt e-Boks for at få digitaliseret dine forsendelser, skriv til os her,
Den nye postlov - store ekstra-regninger og usikkerhed om brevlevering i vente
Blandt de mest markante ændringer er en betydelig stigning i omkostningerne til brevudsendelse. Prisen for et indenlandsk brev vil stige med op til 50% og for de momsfritagede sektorer som finans helt op til 88%. Da PostNords befordringspligt samtidig bortfalder, vil der ikke længere være en organisation med forpligtelse til at levere breve til alle borgere i Danmark. Der er dermed skabt stor usikkerhed om, hvordan og hvornår et fysisk brev kommer frem til sin rette modtager.
I lyset af de nye postale vilkår vil mange afsendere af brevforsendelser være nødt til at overveje alternative løsninger til den traditionelle brevforsendelse, hvis de vil undgå store ekstraregninger og usikkerhed i brevleveringen. Men samtidig åbner det også op for muligheden for at modernisere og effektivisere kommunikationsstrømme og skabe bedre kundeoplevelser.
Kommerciel direktør i e-Boks Anders Ørding Olsen siger:
- I Danmark er vi kommet lagt med digitaliseringen, også når det kommer til omstilling af traditionel fysisk post til digital post. Selvom det i mere end 22 år har været muligt at sende digital post gennem e-Boks, så hjælper vi hver dag fortsat virksomheder med helt eller delvist at digitalisere deres kommunikation.
Anders Ørding OlsenKommerciel direktør i e-Boks
“Gennem e-Boks kan virksomhederne nå ud til stort set alle deres kunder omkostningseffektivt. Med en dækningsgrad på over 90% blandt danskerne er e-Boks en stærk kanal til at nå ud til alle borgere i hele landet"
Og netop den høje leveringssikkerhed og dækningen i befolkningen, som e-Boks kan tilbyde, gør, at flere virksomheder i stigende grad går efter digital kommunikation frem for traditionelle breve i kundernes fysiske postkasser.
- Gennem e-Boks kan virksomhederne nå ud til stort set alle deres kunder omkostningseffektivt. Med en dækningsgrad på over 90% blandt danskerne er e-Boks en stærk kanal til at nå ud til alle borgere i hele landet. Vi kan som noget nyt også tage hånd om de afsendere, der ikke har cpr.nr. på deres kunder, f.eks. forsyningssektoren, der således får mulighed for at sende f.eks. forsyningsmeddelelser og fakturaer ud gennem e-Boks, udtaler Anders Ørding Olsen.
Sådan kommer du i gang med e-Boks:
1. Tag kontakt til e-Boks eller en af vores distributører for at påbegynde processen.
2. Start indhentningen af samtykke fra dine modtagere – her kan vores distributører også assistere.
3. Nyd godt af, at digitale forsendelser til e-Boks nu kan leveres uden at kende modtagerens CPR-nummer, da vi kan matche data via navn og adresse.
4. I løbet af 2024 lancerer e-Boks et 'Tilmeld Alt'-initiativ, som gør det endnu nemmere for brugere at modtage al deres post digitalt gennem e-Boks.
-
Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.
-
Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.
-
Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.