Sådan gør konto-til-konto betaling nemmere for kunden

For mange kunder er betaling stadig det sted, hvor den gode oplevelse går tabt. Regningen bliver modtaget, men betalingen udskydes, glemmes eller kræver flere trin, end kunden orker. Resultatet er rykkere, manuel opfølgning og en unødvendigt tung proces for både kunde og virksomhed.

Det er den udfordring, konto-til-konto i e-Boks er udviklet til at løse.

Dato 8. september 2026
man in the street
e-Boks
e-Boks

Konto-til-konto i 3 trin

Fra modtaget regning til gennemført betaling og automatisk tilmelding.

Alt sammen i samme flow, uden at forlade e-Boks. 

 

Betaling er stadig en barriere for mange kunder

Når en regning lander hos kunden, er selve modtagelsen sjældent problemet. Udfordringen opstår i skridtet derefter: kunden skal logge ind i netbank, finde kontonummer og beløb, og selv huske at gøre det igen næste gang.

For virksomheder betyder det flere forsinkede betalinger, flere rykkere og en betalingsrejse, der er unødvendigt besværlig. For økonomiafdelingen betyder det mere tid brugt på opfølgning og afstemning, som kunne være brugt bedre.

Det er netop her, konto-til-konto ændrer billedet.

Fra regning til betaling i samme flow

Med konto-til-konto i e-Boks kan kunden betale direkte fra dokumentet i e-Boks, uden at forlade platformen. Løsningen findes i to versioner:

●    Betal - en enkeltbetaling direkte fra regningen

●    Betal og tilmeld - betaling kombineret med automatisk tilmelding til fremtidige betalinger via Betalingsservice

Begge dele bygger på sikker bankinfrastruktur (PSD2), så pengene bevæger sig samme vej, som kunden allerede kender og har tillid til.

Processen foregår i tre trin:
1.    Kunden modtager regningen i e-Boks, som hidtil, uden ændringer i afsenderens flow

2.    Kunden betaler direkte fra dokumentet, med kontooverførsel i stedet for at skulle skifte kanal

3.    Kunden kan tilmelde sig automatisk betaling i samme flow, så næste regning betales uden manuel handling

For virksomheden betyder det, at vejen fra faktura til betaling bliver kortere, og at flere kunder kommer godt fra start med automatiske betalinger.

erik

Erik Abildgaard KnudsenCPO i e-Boks

"Vi ser, at betaling stadig er der, hvor mange gode kundeoplevelser går tabt. Med konto-til-konto kan virksomheder gøre vejen fra regning til betaling markant kortere, og samtidig give kunderne en enklere vej til automatiske betalinger, direkte i det flow, de allerede kender fra e-Boks."

Hvem har mest gavn af det

Konto-til-konto er relevant for enhver virksomhed med tilbagevendende betalinger, men gevinsten er størst, hvor beløbene er over cirka 1.500 kr. Her vil de faste gebyrer ved kort- og MobilePay-betalinger typisk gøre bankoverførsel til den mest billige løsning, samtidig med at kunden får en enklere oplevelse.

Det gør løsningen særligt relevant for virksomheder med tilbagevendende eller større betalinger - eksempelvis forsyning, leasing, forsikring og pension samt tele og abonnement. For leasingselskaber og andre typer selskaber kan en kortere vej fra opkrævning til betaling være med til at gøre betalingsrejsen enklere for kunden og reducere behovet for manuel opfølgning.

Dokumentation for levering

Levering af dokumenter i e-Boks har desuden retsvirkning, jf. vores slutbrugerbetingelser (stk. 2.1 og 2.2). Det betyder, at det altid er dokumenterbart, at regningen er kommet frem, hvilket giver virksomheden et solidt grundlag i forhold til betalingsfrister og rykkerprocessen, også hvis kunden senere gør indsigelse mod kravet.

Én betalingsrejse, fra start til slut

Konto-til-konto handler i bund og grund om at fjerne de unødvendige trin mellem regning og betaling. Når kunden kan betale og tilmelde sig automatisk betaling i samme flow, som de allerede kender fra e-Boks, bliver vejen til færre rykkere og bedre kundeoplevelser markant kortere.

Vil du vide mere om, hvordan konto-til-konto kan indgå i jeres betalingsflow, så besøg siden om e-Boks' betalingsløsninger.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 25 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder