Slut med kilometersnyd
Bilejere og værksteder kan spare papiret, når der skal registreres udført service eller eftersyn på bilen. Bilens servicebog kan nemlig tilgås direkte i e-Boks’ app via tjenesten Digital Servicebog. Det sikrer bilejerne mod kilometersnyd og letter arbejdet for værkstederne.
e-Boks
65 milliarder kroner
Bliver de europæiske forbrugere snydt for hvert år, grundet manglende dokumentation og kilometerspoling.
Digital servicebog
Det er slut med at rode rundt i handskerummet efter bilens servicebog, når bilen skal på værksted. Og hvis du står over for at skulle købe brugt bil, kan du med et hurtigt online-tjek kontrollere, at sælgerens oplysninger om kilometerstand og servicebesøg nu også er rigtige. Et samarbejde mellem Digital-Servicebook.com og e-Boks betyder nemlig, at bilejere kan finde deres servicebog digitalt direkte i e-Boks’ app.
Samarbejdet betyder først og fremmest en større sikkerhed for bilejerne.
Samtlige biler i verden har en servicebog. I papirform er der en risiko for, at oplysningerne kan blive væk eller ændres. Digitaliseringen af servicebogen sikrer, at bilejere altid har adgang til oplysninger om service og eftersyn, der er udført på bilen. Dermed vil brugerne kunne tilgå deres bils servicedata online og sikre bilens værdi og dokumentation, forklarer Martin Jensen, der er direktør i Digital-Servicebook.com, som leverer tjenesten.
Service sprænger grænser
Selvom Digital-Servicebook.com er en dansk opfindelse, er det ikke kun danske bilejere, der har glæde af servicen. Den digitale servicebog er også tilgængelig for svenske og norske brugere af e-Boks samt en lang række værksteder.
Samarbejdet med e-Boks kommer til at løfte standarden i bilbranchen. Værksteder, der anvender Digital-Servicebook.com, kan sende oplysninger og dokumentation på køretøjer direkte til kunder i e-Boks, uanset hvilket bilmærke de har. Og via e-Boks kan vi nå samtlige brugere i Skandinavien, fremhæver Martin Jensen.
Ifølge Erik Hastén, Head of Digital Solutions fra den svenske koncern ProMeister Solution, der leverer løsninger til bilindustrien, tilfører den digitale servicebog stor værdi for både kunder og værksteder.
Med den digitale servicebog får vores kunder mulighed for at samle alle oplysninger om deres køretøjer ét sted, og de kan samtidig nemt opdatere den med nyeste serviceinformation. Det er en klar fordel, hvis de skal sælge deres køretøj videre, siger han og tilføjer:
For værkstederne tilfører servicebogen også en stor værdi. De sparer tid og ressourcer på, at servicen nu kan registres og overføres digitalt.
Forbrugere bliver snydt for milliarder
Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentets researchenhed bliver de europæiske forbrugere snydt for store beløb, blandt andet fordi der svindles med bilernes kilometertal i forbindelse med salg.
Vores mål er at lave et system, der både sikrer forbrugeren og hjælper værkstederne. EU’s undersøgelser anslår, at der snydes for op mod 65 milliarder kroner hvert år, især grundet manglende dokumentation og kilometerspoling. En opdateret digital servicebog øger bilens gensalgsværdi, fordi den nye ejer nemt kan kontrollere servicehistorikken. Samtidig sikrer løbende registrering af bilens kørte kilometer, at der ikke kan laves snyd med antallet af kørte kilometer, siger Martin Jensen.
For e-Boks er samarbejdet endnu et skridt i retningen mod at blive selvbetjeningsplatform, hvor eksterne leverandører kan udstille deres services i Plus i e-Boks appen til gavn for e-Boks’ brugere.
-
Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.
-
Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.
-
Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.