Endelig godkendelse: CataCap overtager ejerskabet af e-Boks.

En ny undersøgelse viser, at de fleste danskere har mistet troen på, at der kommer troværdig kommunikation i deres mail-indbakker. Ifølge professor er det sandsynligt, at tilliden til e-mails i endnu højere grad vil blive undermineret i fremtiden. Samtidig har Det Kriminalpræventive Råd registreret en fordobling i antallet af anmeldelser med e-mail- og sms-snyd på bare to år.
af respondenterne i undersøgelse peger på e-Boks som den mest trygge kanal at modtage vigtige dokumenter i.
E-mails er blevet en åben slagmark for cyber-kriminelle, som især benytter phishing-angreb med tiltagende omfang og kompleksitet – senest forfinet med nye muligheder inden for AI.
For nylig offentliggjorde Det Kriminalpræventive Råd deres Offerundersøgelse 2024, og den viste, at flest danskere bliver franarret betalingskortoplysninger via e-mail og sms gennem såkaldt phishing og smishing. Hele 29 procent af alle anmeldelser om cyberkriminalitet er inden for den kategori.
I alt har danskerne ifølge undersøgelsen indgivet 110.000 politianmeldelser om misbrug af betalingskortoplysninger i 2024. Det er næsten en fordobling siden 2022, hvor 57.000 anmeldte misbrug.
Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed hos Aalborg Universitet, mener, at der især er økonomiske grunde til, at e-mailen er blevet blandt de cyber-kriminelles foretrukne våben.
– E-mail er jo en nem, billig og effektiv måde at kommunikere på – også for svindlere. Det kræver næsten ingen teknisk kunnen, og det er så godt som gratis at udsende selv store mængder af e-mails. Samtidig når man bredt ud, fordi vi bruger mails til næsten alting. Kunstig intelligens kan også være med til at forstærke problemet ved at gøre phishing-e-mails bedre og hurtigere at fabrikere, forklarer han.
– I takt med at phishing-e-mails bliver bedre – og dermed sværere at skelne fra legitime e-mails – vil jeg antage, at det i endnu højere grad vil underminere tilliden til legitime e-mails, og det øger dermed risikoen for, at vi som brugere ikke reagerer på legitime mails, eller endda sletter dem, fortsætter han.
Jens Myrup PedersenProfessor i cybersikkerhed hos Aalborg Universitet
”I takt med at phishing-e-mails bliver bedre – og dermed sværere at skelne fra legitime e-mails – vil jeg antage, at det i endnu højere grad vil underminere tilliden til legitime e-mails, og det øger dermed risikoen for, at vi som brugere ikke reagerer på legitime mails, eller endda sletter dem”
Blandt almindelige danske forbrugere har de mange forsøg på svindel sat sig i en manglende tiltro til mail-indbakkens troværdighed, som bliver mere og mere udbredt. Det får brugerne til at kigge mod nye kanaler, hvor sikkerheden er i højsædet.
Senest viser en ny undersøgelse fra Voxmeter blandt 1.539 danskere, at blot 2,8 procent foretrækker at få vigtig post fra deres bank via e-mail. Og sølle én procent af brugerne angiver, at de er mest trygge ved at få informationer fra virksomheder og organisationer i mailindbakken. I modsætning til det står e-Boks, som næsten 85 procent angiver som den mest trygge kommunikationskanal.
Ifølge Anders Ørding Olsen, der er CCO hos e-Boks, er det ikke overraskende, at danskerne er utrygge ved e-mail som kommunikationskanal. Men han er alligevel overrasket over niveauet:
– Det er lidt overraskende, hvor lidt tiltro, der er til de mails, vi modtager i indbakken. Det er især vigtige dokumenter, vi er bange for at modtage som traditionelle e-mails, og over 22 procent af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de har slettet mails eller sms’er, som de antager er phishingforsøg, da de er i tvivl om, hvorvidt henvendelsen er reel. Det illustrerer meget godt den problematik, der er forbundet med de traditionelle mails som kanal til vigtig information, fortæller han.
Samlet set peger 84,8 procent af respondenterne i undersøgelsen på e-Boks som den mest trygge kanal at modtage vigtige dokumenter i. 4 procent anser fysisk post som mest trygt, og 1,2 procent anser e-mail som mest trygt.
Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter for e-Boks blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 18 år+. 1.539 danske respondenter har deltaget. Data er indsamlet i perioden 2.-7. maj 2025.
Udvalgte resultater:
Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.
Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.
Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.