Vandselskab får ro i sindet med e‑Boks
Det er slut med regninger, der strander i kundernes spamfilter. Thisted Vand har kastet sig over e-Boks, og det giver selskabet sikkerhed for, at regningerne når frem.
e-Boks
Fagsystemer
Vandselskaber, der ønsker at bruge e‑Boks, bør kontakte sin sædvanlige leverandør af fagsystemer. e‑Boks samarbejder med nogle af de mest udbredte fagsystemer, blandt andet EG, Kamstrup, Elbek & Vejrup, KMD Easy Energy, Brunata, og mange flere
Thisted Vand sender halvårligt en faktura til 25.000 kunder vedrørende deres forbrug og på ad hoc basis udsender de information til borgerne om fx kloakering, møder eller anden relevant information.
Udsendelse af fakturaer skete tidligere hovedsageligt via e-mail. Desværre skete det jævnligt, at e-mails havnede i uønsket mail hos modtageren eller blev overset i mængden af øvrige mails. Det betød, at nogle kunder først reagerede, når de modtog en rykker. Desuden var fysiske forsendelser tidskrævende og krævede udprintning, frankering og aflevering til distribution hos PostNord.
”Der var stor usikkerhed forbundet med udsendelsen af breve og e-mails. Jeg har flere gange siddet med en kunde i røret, som mente ikke at have modtaget en regning fra os. Det blev hurtigt påstand mod påstand, og vi havde brug for en anden løsning, fortæller Nicole Toft, som er regnskabsmedarbejder i Thisted Vand.
De besluttede at mest mulig kommunikation skulle foregå gennem e-Boks via Strålfors Connect. Ud over større træfsikkerhed i udsendelsen af fakturaer fik de større sandsynlighed for rettidig betaling af fakturaen.
”Den helt store gevinst er den leveringssikkerhed, vi har opnået. Vores fakturaer ender ikke længere i spam. Så når folk eksempelvis i telefonen siger, at den regning har de ikke modtaget, jamen så ved vi bare, at den er leveret. Det giver ro i sindet”, fortæller Nicole Toft.
Nu er det blevet endnu lettere for vandværker at bruge e-Boks
Som noget helt nyt kan vandværker bruge e-Boks til at informere deres kunder udelukkende ved at bruge kundens navn og adresseoplysninger.
“Danskerne er vant til at få digital post i e-Boks fra banken, kommunen eller sundhedsvæsenet. Men hidtil har persondatareglerne forhindret, at forsyningsbranchen, hvor man ofte ikke kender kundernes CPR-numre, kan kommunikere via e‑Boks. Vi har ryddet den forhindring af vejen, fordi vi nu kan bruge kundens adresseoplysninger, forudsat, at de giver deres samtykke hertil. Det har over fire millioner danskere gjort, svarende til cirka 91 pct. af alle danske husstande”, fortæller Kim Konstantin Sølbeck, der er vækstdirektør i e-Boks.
Få jeres kunder til at reagere på jeres henvendelser
Noget kommunikation fra vandværker kræver, at kunden svarer eller reagerer på henvendelsen, det kan fx være at indrapportere en måleraflæsning, betale en regning, kontakte kundeservice, booke tid til skift af vandmåler eller tilmelding til generalforsamling.
Kim Konstantin Sølbeck fortæller: ”I kan sende dokumenter, som kunden skal reagere på via e-Boks og tilføje handlingsknapper i dokumentet, så kunden fx sendes ind på vandværkets selvbetjeningsside. Det gør alt andet lige, at flere kunder vil reagere på henvendelsen fra vandværket”.
Kim Konstantin SølbeckVækstdirektør i e-Boks
"Der er en lang række fordele ved at bruge e-Boks. Det er både billigt og miljøvenligt, og det kan bidrage til en mere effektiv arbejdsproces, hvor du til forskel fra e-mails, med e-Boks er sikker på, at henvendelserne er landet hos kunden."
Danmarks mest anvendte digitale postkasse
e-Boks gør det let for vandværker at sende varslinger om nedbrud, måleraflæsninger og regninger, der skal betales, til deres kunder.
”Der er en lang række fordele ved at bruge e-Boks. Det er både billigt og miljøvenligt, og det kan bidrage til en mere effektiv arbejdsproces, hvor du til forskel fra e-mails, med e-Boks er sikker på, at henvendelserne er landet hos kunden” fortæller Kim Konstantin Sølbeck.
Han henviser bl.a. til en undersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for e-Boks. Den viser, at omkring en tredjedel af danskerne ofte sletter traditionelle e-mails uden at læse dem.
Sådan kommer du i gang med e-Boks
Hvis man som vandselskab er interesseret i at bruge e-Boks, bør man starte med at kontakte sin sædvanlige leverandør af fagsystemer - for eksempel forbrugsafregning- eller økonomisystem.
“Vi samarbejder med nogle af de mest udbredte fagsystemer, blandt andet EG, Kamstrup, Elbek & Vejrup, KMD Easy Energy, Brunata, og mange flere, så kontakt dem for at komme i gang. Vi vil gerne hjælpe alle godt på vej, så tag endelig fat i e-Boks på salg@e-boks.dk, hvis du blot vil høre mere om e-Boks’ løsninger til forsyningsbranchen”, afslutter Kim Konstantin Sølbeck.
-
Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.
-
Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.
-
Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.