Flere pensionsselskaber går mod papirløs kommunikation
Når kommunikationen handler om betalinger og andre vigtige beskeder, skal kunderne være helt sikre på, at afsenderen er den rette – og at budskabet er relevant og legitimt. Det var udgangspunktet, da et af Danmarks største teleselskaber valgte at tage e-Boks i brug som en del af deres digitale kommunikationsstrategi. Målet var klart: At øge leveringssikkerheden, styrke troværdigheden og skabe en mere professionel kundeoplevelse.
forsendelser forventer teleselskabet i 2025 at sende via e-Boks – primært varslingsbreve.
Teleselskabet stod med et vigtigt budskab til en specifik kundegruppe. Tidligere var denne type kommunikation sendt via e-mail, men erfaringerne pegede på, at kanalen ikke længere var tilstrækkelig:
Den generelle frygt for scam og phishing gjorde kunder mere skeptiske over for e-mails, der efterspørger handlinger eller sensitive oplysninger, så som betalingsinformationer.
Enkelte kunder gav direkte udtryk for, at det påvirkede deres tillid til brandet, når vigtige beskeder kom på e-mail.
Vigtig information druknede i samme indbakke som marketingbudskaber og private beskeder.
“Det var afgørende for os, at kommunikationen blev leveret gennem en troværdig kanal med høj leveringssikkerhed,” fortæller en konsulent i teleselskabet.
Det blev tydeligt, at selskabet havde brug for en mere sikker og velkendt kanal – især når kommunikationen handlede om kundernes betalinger.
Konsulent i teleselskabet
"Det var afgørende for os, at kommunikationen blev leveret gennem en troværdig kanal med høj leveringssikkerhed."
Den 25. august 2025 begyndte teleselskabet at sende varslinger gennem e-Boks – i første omgang i puljer, så man kunne følge kundernes reaktioner tæt.
For teleselskabet byggede valget af e-Boks på tre centrale behov:
Styrket troværdighed og høj leveringsrate
e-Boks er en kanal, som kunder allerede forbinder med vigtige dokumenter. Det giver høj sikkerhed og mere tryghed end e-mail.
Forventning om højere åbningsrate
Når beskeder sendes i e-Boks, står de ikke i konkurrence med marketingmails. Det øger sandsynligheden for, at kunderne både ser og reagerer på budskabet - særligt i forbindelse med budskaber af vigtig betydning for kunden.
Mulighed for en sikker kunderejse med direkte call-to-action (CTA)
Kanalen giver mulighed for en enkel, sammenhængende rejse, hvor kunden hurtigt kan udføre den ønskede handling (CTA) – fx at opdatere eller skifte betalingsmetode.
Løsningen anvendes i dag på tværs af teleselskabets forretning og spiller ind i arbejdet med at øge andelen af kunder, der skifter til mere enkle betalingsmetoder.
Overgangen til e-Boks har haft en tydelig effekt på, hvordan budskabet bliver modtaget.
“Vi har oplevet, at brugen af e-Boks gør, at vores kommunikation fremstår professionel, og det har været med til at understøtte vigtigheden af budskabet,” fortæller konsulenten i teleselskabet.
Selskabet oplevede:
Færre henvendelser om phishing og usikkerhed, fordi kanalen i sig selv er velkendt og troværdig – og afsenderen er kendt og verificeret.
En mere seriøs modtagelse af varslinger, fordi e-Boks signalerer vigtighed.
En mere effektiv håndtering af kommunikationen, da beskederne når frem og bliver læst.
I 2025 forventer teleselskabet at sende omkring 110.000 forsendelser via e-Boks – primært varslingsbreve. Erfaringerne har samtidig gjort det tydeligt, hvor der fortsat er et mindre behov for supplerende kommunikationen; enkelte kundegrupper bruger ikke e-Boks, og til dem sendes i stedet et fysisk brev.
Samarbejdet med e-Boks er ét af flere initiativer i teleselskabets arbejde med at skabe en mere sammenhængende, digital kundeoplevelse. Målet er at gøre kommunikationen mere sikker, effektiv og relevant.
“Samarbejdet med e-Boks har været gnidningsfrit. Eksekveringsprocessen har været hurtig, nem og effektiv”, fortæller konsulenten.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan e-Boks kan hjælpe jer med at levere sikker, troværdig og effektiv kundekommunikation.