Caroline Wozniacki og anbragte børn i jubilæums-spil

For femte år i træk har den internationale tennis-stjerne Caroline Wozniacki valgt at støtte anbragte børn og unge i Danmark. Det sker traditionen tro gennem en stor tennis-event, hvor Caroline og 24 anbragte børn indtager KB’s tennisbaner.

Dato 18. november 2019
bornehjaelp_2018
e-Boks
e-Boks

Tennis-eventet

Er arrangeret af Carolines danske sponsor; e-Boks, og den danske hjælpeorganisation Børnehjælpsdagen.

Tennis-event til Børnehjælpsdagen

Dato: Tirsdag, den 26. november 2019

Sted: KB Tennis, 2000 Frederiksberg

Presseadgang: 10:45-11:05

Tennis-eventen er arrangeret af Carolines danske sponsor; e-Boks, og den danske hjælpeorganisation; Børnehjælpsdagen.

Det er muligt for pressen at komme med ind i tennishallen og dække eventen (foto) i tidsrummet ca. kl. 10:45 til ca. 11:05. Se program længere nede.

Akkreditering skal ske til Børnehjælpsdagens kommunikationschef senest mandag den 25. november 2019, kl. 15:00. Se kontaktinfo længere nede.

Formålet med tennis-eventen er igen i år at inspirere de anbragte børn til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Et særligt fokus er at vise og italesætte, at man kan opnå større mål og drømme indenfor en sportsgren, som f.eks. tennis, ved at sætte sig delmål. Disse delmål øger chancen for ”små sejre”, som kan give fornyet energi og motivation, hvilket kan bruges i livet generelt.

De deltagende børn er i alderen 8-16 år – og bor enten hos en plejefamilie eller på en døgninstitution. Nogle er ’gengangere’ fra de tidligere år, mens andre er med for første gang. I løbet af arrangementet kommer alle børn til at spille med/mod Caroline.

 

Caroline inspirerer til succes og trivsel gennem delmål

Mange anbragte børn har ikke haft en god start på livet. Det bevirker ofte, at de heller ikke har sunde og aktive vaner med sig hjemmefra. Derfor er det vigtigt at motivere og inspirere børnene til mere bevægelse i hverdagen.

Et aktivt sportsliv rummer ofte et element af konkurrence og præstationer, som kan bidrage til værdifuld, personlig udvikling samt øget trivsel for den enkelte. Det sker blandt andet, når de unge mennesker sætter sig realistiske delmål, som kan være et skridt på vejen til at opnå flere og større mål – både i sportssammenhænge, men også i forhold til skole, arbejde og familie.

"I Børnehjælpsdagen arbejder vi strategisk med at styrke de sociale og personlige kompetencer hos anbragte børn og unge, så de blandt andet får øget livsmestring og trivsel. Fra forskningen ved vi, at det at sætte sig mål – og opnå disse – er med til at øge netop trivslen. Når man oplever at kunne mestre og lykkes med noget, så får man blandt andet mere ’empowerment’ og selvtillid. Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at Caroline og e-Boks i år vil være med til at sætte fokus på, hvordan præstationer og målsætninger kan skabe stor værdi for ”vores” børn – samtidig med, at vi markerer et flot 5-års jubilæum på tennisbanen”, udtaler Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl.

Caroline Wozniacki ser også frem til tennis-eventen og til at inspirere børnene:

Det er femte år i træk, at jeg mødes med børnene, og det er en dag, jeg hvert år ser frem til. Jeg synes, børnene er mega seje og modige, at de tør møde op og kaste sig ud i en sportsgren, som de måske ikke før har prøvet. Udover at vi hygger os og har det sjovt sammen, så håber jeg også, at jeg kan være med til at vise, at det er vigtigt i livet at turde tage springet, at tage det første skridt i en retning og sætte sig nogle delmål. Og så huske at nyde de små sejre undervejs, som jeg selv i min tenniskarriere har gjort”, siger Caroline Wozniacki.

Også hos Carolines danske sponsor e-Boks glæder man sig til at gentage tidligere års succes:

Vi er glade for, at vi for femte år i træk kan bringe Caroline og børnene sammen om tennis og forhåbentligt give børnene en hel særlig oplevelse. Flere af børnene er kommet igen og flere er endda startet på at spille tennis. Det er så skønt at følge denne udvikling hos børnene, og vi håber, at arrangementet kan bidrage til endnu mere motivation hos det enkelte barn”, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

 

Kort om Børnehjælpsdagen

Børnehjælpsdagen arbejder for at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Formålet er at gøre børnene og de unge mennesker med anbringelsesbaggrund mere robuste og give dem bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Børnehjælpsdagen står bag en lang række projekter, aktiviteter, camps og 1-dagsarrangementer, som afholdes over hele landet. Børnehjælpsdagen har eksisteret og arbejdet for børn og unges vilkår siden 1904 og er en af Danmarks ældste humanitære organisationer.

Læs mere Børnehjælpsdagen på www.bhd.dk

Læs mere Caroline Wozniacki på www.carolinewozniacki.com

Læs mere om e-Boks på www.e-boks.com

Tennis-event. Tirsdag d. 26. November 2019.

Caroline Wozniacki spiller med anbragte børn.

 

Program for børnene

09:30: Børnene tjekker ind i KB Tennis og klæder om.

10:00: Velkomst og gennemgang af dagens program.

10:15: Børnene varmer op med hjælpetrænere.

10:45: Pressefotografering (kun børn med tilladelse).

11:05: Børnene spiller på tur med Caroline og hjælpetrænere

12:30: Børnene får autografer og selfies med Caroline.

12:45: Afrunding i KB's cafe, hvor børnene får frokost.

13:30: Tak for i dag.

 

Program under pressens deltagelse, kl. ca. 10:45-11:05

  • Fællesbillede på tennisbanen med Caroline og børnene.

  • Caroline spiller foran pressen sammen med 13-årige Jasmin og 15-årige Sebastian, der begge går til tennis. Jasmin er med til tennis-eventen for 3. gang. Sebastian er med for 1. gang.

  • Herefter bedes pressen forlade tennishallen.

Bemærk: Der vil ikke være interviewmulighed med Caroline eller børnene under tennis-eventen.

Bemærk: Deltagende presse skal være akkrediteret, da pressen efter akkreditering vil modtage vigtig information vedr. fotografering af de anbragte børn. Akkreditering skal ske til Børnehjælpsdagens kommunikationschef. Se kontaktinfo nedenfor.

Caroline WozniackiTennisstjerne

“Det er femte år i træk, at jeg mødes med børnene, og det er en dag, jeg hvert år ser frem til. Jeg synes, børnene er mega seje og modige, at de tør møde op og kaste sig ud i en sportsgren, som de måske ikke før har prøvet.”

Særlig videomateriale og interview

Pressen kan rekvirere gratis video- og interviewmateriale, som er produceret af fotograf og journalist ved Publico Kommunikation. Dette kommunikationsbureau er hyret af e-Boks for at tilbyde materiale fra de dele af eventen, hvor pressen ikke kan være til stede.

Efter eventen vil akkrediteret presse modtage link med billedmateriale samt interview med Caroline Wozniacki og udvalgte børn. Materialet kan frit benyttes til egne indslag og platforme. Materialet bliver fremsendt i Mp4-format i et link til download til jeres mailadresser.

Hvis du/I ønsker materialet fremsendt på anden vis og/eller i andet format, så kontakt venligst Camilla Dudeck, Publico Kommunikation, camilla@publico.dk, tlf.: 2398 4178

Øvrige medier, der ikke dækker eventen, kan rekvirere materialet ved at sende en mail til kommunikationskonsulent Camilla Dudeck: camilla@publico.dk. Publico Kommunikation sender herefter videomaterialet ud sammen med en pressemeddelelse til den danske presse.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks platform

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder