Grønland gør digital post fra det offentlige obligatorisk

I 2020 tager Grønland et epokegørende skridt, når det bliver obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage digital post fra det offentlige. Grønlands Selvstyre har siden sommeren 2017 arbejdet med at implementere den nye digitale postløsning, som e-Boks er leverandør af.

Dato 2. april 2020
groenland-klippet
e-Boks
e-Boks

Digitalisering

Giver større fleksibilitet og frihed i hverdagen, når man fra computer, tablet og smartphone har adgang til sin post fra det offentlige.

Digital post bliver obligatorisk

Fremover bliver det nemmere for både borgere og virksomheder i Grønland at holde styr på breve og meddelelser fra myndighederne med indførslen af obligatorisk digital post fra det offentlige. Samtidig medfører den nye digitale postløsning en stor forenkling af administrationen og millioner af kroner sparet på papir og porto for de grønlandske myndigheder.  

Katrine Hjelholt Nathanielsen, der er styrelseschef i Grønlands Digitaliseringsstyrelse, fortæller her om arbejdet og forberedelserne frem mod at gøre digital post fra det offentlig obligatorisk:  

Det har været et stort ønske i en del år at indføre digital post i Grønland. I første omgang forsøgte man sig med en frivillig digital post-løsning, men den oplevede ikke stor nok tilslutning. Derfor besluttede man ved lov, som et led i den nationale digitaliseringsstrategi, at alle skal modtage sin post fra det offentlige digitalt, fortæller hun.  

En del borgere i Grønland kender i forvejen e-Boks fra private organisationer. Men fra  2020 vil det blive obligatorisk for alle over 15 år samt virksomheder at modtage post fra det offentlige i e-Boks. Postkassen vil være tilgængelig på grønlandsk og dansk. 

 

Ny praksis i hverdagen  

De seneste år har myndighederne arbejdet sammen om at gøre Grønland klar til digital post. Digitaliseringsstyrelsen har blandt andet trukket på de danske erfaringer i forbindelse med overgangen til obligatorisk digital post. 

Der er nogle do’s and dont’s, vi kan tage ved lære af fra Danmark. Blandt andet har vi været i tæt dialog med kommunerne fra start for at klæde dem på til bedre at kunne hjælpe borgerne i overgangsfasen. Det bliver uden tvivl en omvæltning for nogen – og det skal vi være åbne for og acceptere. Men det er en nødvendig vej at gå for et land, der vil øge digitaliseringen, siger styrelseschefen. 

Hun fremhæver samtidig de fordele, som borgeren vil opleve ved den digitale postløsning:  

Den digitale kommunikation giver større fleksibilitet og frihed i hverdagen, når man fra computer, tablet og smartphone har adgang til sin post fra det offentlige. Det kræver selvfølgelig nye vaner for både borgere og myndigheder, anerkender Katrine Hjelholt Nathanielsen. 

 

Grønland er it-parat  

Katrine Hjelholt Nathanielsen vurderer, at Grønland er på niveau med Danmark, når det kommer til it-parathed. 

I forhold til digitaliseringsgraden blandt borgerne i Grønland vurderer jeg, at den er en-til-en som i Danmark. Vi har selvfølgelig udkantsområder, hvor internetdækning ikke er på samme niveau som i storbyerne, så her vil der typisk være flere borgere, der er mindre digitale. Og så er der den ældre befolkning, som kan have udfordringer i forhold til digitaliseringen – ligesom i Danmark, siger hun og tilføjer: 

Omvendt er brugen af smartphones vokset stødt i Grønland i takt med udbredelsen af mobildata-netværket. Det giver borgerne nogle gode muligheder for at koble sig på. Den store afstand mellem byerne i Grønland gør, at mange bruger smartphonen til at holde kontakt til familiemedlemmer, der bor langt væk via for eksempel Messenger eller Facetime.  

Opgaven ligger fremover, ifølge Katrine Hjelholt Nathanielsen, i at få kommunikeret til borgerne, at de nu også via deres smartphone kan tilgå digital post fra det offentlige. 

Katrine Hjelholt NathanielsenStyrelseschef i Grønlands Digitaliseringsstyrelse

“I første omgang forsøgte man sig med en frivillig digital post løsning, men oplevede ikke stor nok tilslutning. Derfor besluttede man ved lov, som et led i den nationale digitaliseringsstrategi, at alle skal modtage sin post fra det offentlige digitalt.”

Hurtig og sikker kommunikation  

Den digitale postløsning skal bidrage til, at kommunikationen mellem myndighed og borgere bliver langt hurtigere og mere effektiv end tidligere. 

Med indførslen af digital post kommer posten først og fremmest langt hurtigere frem. På grund af de store afstande i Grønland, kunne forsendelser førhen være måneder undervejs, og en korrespondance med det offentlige kunne tage flere måneder. Så dialogen med myndighederne bliver langt mere effektiv og mere sikker, slutter hun.  

Læs mere om kontrakten med Grønlands Selvstyre her

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks platform

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder