Sådan gør e-Boks din kundekommunikation mere sikkert end e-mail

E-mailen har mistet sin uskyld. En meget stor andel af danskerne har inden for det seneste år været udsat for forsøg på digitalt svindel, og phishing via mail er den mest udbredte metode. For virksomheder betyder det, at vigtig kommunikation ofte mødes med skepsis. I mange tilfælde når beskeden slet ikke frem, fordi modtageren sletter mailen i frygt for svindel eller aldrig får øje på den i en overfyldt indbakke.

Samtidig er kravene til behandlingssikkerhed, dokumentation og overholdelse af GDPR blevet skærpet. Når du både skal beskytte personoplysninger, dokumentere leveringen og skabe tillid hos modtageren, er almindelig e-mail sjældent tilstrækkelig.

På denne side får du et samlet overblik over, hvorfor e-Boks er mere sikkert end e-mail til vigtig kundekommunikation, hvornår e-mail stadig giver mening, og hvordan du kan arbejde med en kanalstrategi, der kombinerer e-Boks, e-mail og andre kanaler.

Dato 11. februar 2026
woman in bus with phone
e-Boks
e-Boks

Hvad er udfordringen med e-mail som kanal?

E-mail er en praktisk og velkendt kanal, men e-mail er ikke designet til vigtig, retslig eller følsom kommunikation. De største udfordringer er:

Manglende tillid hos modtagerne

Svindel-mails er blevet så overbevisende, at det kan være svært selv for erfarne brugere at skelne mellem ægte og falske beskeder. Mange sletter derfor mails fra ukendte afsendere uden at åbne dem. Andre åbner dem, men klikker aldrig på links, der vedrører betaling, login eller underskrift.

Risiko for phishing og spoofing

E-mailprotokoller gør det muligt at efterligne både domæner og visningsnavne. Det betyder, at selv en “rigtig” mailadresse ikke nødvendigvis er et bevis på, at beskeden er ægte. For virksomheder er det svært at gardere sig imod, at kriminelle udgiver sig for at være dem i phishing-kampagner.

Leveringsproblemer og spamfiltre

Selv legitime beskeder kan ende i spamfiltre eller blokkeres af mailudbydere. Det gælder især beskeder med links, vedhæftede filer eller formuleringer, som systemerne opfatter som risikable. Når du sender aftaler, vilkår, betaling eller vigtige varslinger, kan det være et problem, at du ikke pålideligt kan dokumentere, at beskeden er leveret til modtageren.

Begrænset dokumentation og sporbarhed

Med e-mail er det vanskeligt at bevise, hvad der præcist er sendt, hvornår det er modtaget, og om indholdet siden er ændret. Det kan være udfordrende i situationer, hvor du skal dokumentere, at en kunde har fået bestemte vilkår eller en vigtig besked.

 

Data: Danskerne stoler på e-Boks – ikke på e-mail

De seneste år har e-mail udviklet sig til en hovedkanal for digitalt svindel. Ifølge Offerundersøgelse 2024 fra Det Kriminalpræventive Råd er misbrug af betalingskortoplysninger via phishing og smishing blandt de mest udbredte former for cyberkriminalitet, og antallet af politianmeldelser om misbrug af kortoplysninger er næsten fordoblet fra 2022 til 2024. Det betyder i praksis, at mange danskere møder indbakken med skepsis, hver gang der dukker en “vigtig” e-mail op.

En undersøgelse af Voxmeter viser, at 25,5 procent af danskerne generelt er skeptiske over for mange af de e-mails, de modtager. 26,4 procent sletter ofte e-mails uden at læse dem, og 30 procent klikker aldrig eller sjældent på links i e-mails. For virksomheder betyder det, at selv legitime beskeder om aftaler, regninger eller vilkår risikerer aldrig at blive åbnet.

Samtidig peger 84,8 procent af respondenterne i undersøgelsen på e-Boks som den mest trygge kanal til vigtige dokumenter. Kun 1,2 procent anser e-mail som den mest trygge løsning, mens 4 procent peger på fysisk post. Hele 93 procent af danskerne finder det vigtigt at have alle deres vigtige dokumenter samlet ét sted, hvilket understreger forventningen om en sikker og overskuelig digital postkasse frem for spredt kommunikation i en urolig indbakke.

Når phishing-forsøgene bliver mere avancerede, og tilliden til e-mail falder, bliver valget af kanal et strategisk spørgsmål. Ved at flytte vigtig kommunikation til en sikker kanal som e-Boks, hvor afsender, modtager og indhold er valideret, imødekommer virksomheder både kundernes præferencer og behovet for højere sikkerhed og dokumentation.

 

Hvad mener vi med “vigtig” information?

Når vi taler om, at e-mail ikke er tilstrækkelig til “vigtig” information, handler det især om indhold, der:

Har retslig betydning

For eksempel aftalegrundlag, vilkår, opsigelser, samtykker, kreditvurderinger, betalingsaftaler og misligholdelse.

Har økonomisk betydning

For eksempel fakturaer, betalingspåmindelser, rykkerforløb, ændringer i priser, gebyrer eller rentebetingelser.

Indeholder personoplysninger, som er beskyttet efter GDPR

For eksempel CPR-numre, helbredsoplysninger, lønoplysninger, bankoplysninger, forsikringsforhold eller andre data, der kan misbruges.

Har myndigheds- eller tilsynsrelevans

For eksempel pligtmæssige varslinger, klagevejledninger eller anden regulatorisk kommunikation, hvor det er vigtigt at kunne dokumentere, hvad kunden har modtaget, og hvornår.

Til den type indhold er en kanal som e-Boks langt bedre egnet end almindelig e-mail.

 

Sikkerhed og compliance: Hvad kræver GDPR og Datatilsynet?

GDPR stiller krav om, at personoplysninger skal behandles sikkert, og at du som dataansvarlig skal kunne dokumentere, at du har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Det gælder både, når data lagres, og når de sendes mellem systemer eller til slutbrugere.

I praksis betyder det blandt andet, at du skal:

  • Sørge for, at fortrolige og følsomme oplysninger ikke kan læses af uvedkommende

  • Være opmærksom på, at almindelig e-mail som udgangspunkt betragtes som usikker, med mindre der er tilføjet ekstra sikkerhedslag

  • Vælge kommunikationskanaler, der passer til risikoniveauet i det, du sender

  • Kunne dokumentere, hvilke oplysninger der er sendt, til hvem og hvornår

Datatilsynet har desuden skærpet fokus på sikker transmission. De peger på, at det ikke er nok at se på kryptering i sig selv. Man skal også forholde sig til, om afsender og modtager er valideret, og om indholdet kan manipuleres eller opsnappes undervejs.

Her har en kanal som e-Boks nogle klare fordele i forhold til e-mail.

 

Hvorfor e-Boks er mere sikkert end e-mail

Når du sender vigtig information gennem e-Boks, flytter du kommunikationen fra en åben, sårbar kanal til et kontrolleret og sikkert økosystem.

Valideret afsender og modtager

Afsendere i e-Boks er verificerede organisationer og myndigheder. Modtageren er knyttet til en personlig digital postkasse, som kræver login med MitID. Det reducerer risikoen for spoofing og phishing, fordi kunden ved, at beskeden kommer fra en troværdig kanal, de allerede bruger til anden vigtig post.

Sikker levering og sporbarhed

Når en virksomhed sender dokumenter gennem e-Boks, kan både afsender og modtager se, hvad der er sendt og hvornår. Det skaber en dokumenterbar historik, som kan bruges over for kunder, revisorer, myndigheder og tilsyn. Du kan bevise, at du har leveret vilkår, aftaler og varslinger til tiden.

Beskyttelse af indhold og personoplysninger

Kommunikation i e-Boks er designet til at håndtere fortrolige og personfølsomme oplysninger. Indholdet er beskyttet mod indbrud og manipulation i hele sin livscyklus. Det er en væsentlig forskel i forhold til almindelig e-mail, hvor både leveringsvejen og modtagerens mailbox kan være sårbar.

Ét samlet arkiv for modtageren

For slutbrugeren er e-Boks et sted, hvor alt vigtigt samles. Det betyder, at dokumenter ikke forsvinder i indbakken eller bliver væk, når modtager skifter mailadresse. Brugeren kan altid finde lønsedler, forsikringsdokumenter, pensionsinformationer, myndighedspost og breve fra private virksomheder i det samme arkiv.

Større tillid og bedre åbningsrater

Når kunderne har oplevet digitalt svindel via e-mail, er det naturligt, at de bliver skeptiske. Undersøgelser viser, at tilliden til e-Boks som kanal er markant højere end til e-mail. For virksomheden betyder det både højere åbningsrater og færre henvendelser fra kunder, der ringer for at spørge, om en mail er ægte.

 

Hvornår bør du vælge e-Boks frem for e-mail?

Det handler ikke om at afskaffe e-mail helt, men om at bruge den rigtigt. En god tommelfingerregel er:

Brug e-Boks til:

  • Aftaler og vilkår

  • Regninger, betalingsaftaler og rykkere

  • Opsigelser og klagevejledninger

  • Følsomme personoplysninger

  • Myndighedskrav, varslinger og andet retsligt væsentligt indhold

Brug e-mail og SMS til:

  • Korte påmindelser og notifikationer

  • Servicebeskeder uden personfølsomt indhold

  • Marketing, nyhedsbreve og generel information

En udbredt best practice er at sende selve dokumentet i e-Boks og bruge e-mail eller SMS til at minde kunden om, at der ligger ny post, hvis kunden har givet samtykke til det.

Anders-Ørding-Olsen

Anders Ørding OlsenCCO i e-Boks

"Det er lidt overraskende, hvor lidt tiltro, der er til de mails, vi modtager i indbakken. Det er især vigtige dokumenter, vi er bange for at modtage som traditionelle e-mails, og over 22 procent af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de har slettet mails eller sms’er, som de antager er phishingforsøg, da de er i tvivl om, hvorvidt henvendelsen er reel. Det illustrerer meget godt den problematik, der er forbundet med de traditionelle mails som kanal til vigtig information"

Eksempler på flows, hvor e-Boks bør erstatte e-mail

Nedenfor er eksempler på typiske processer, hvor e-mail ofte bruges i dag, men hvor e-Boks er et mere sikkert og dokumenterbart alternativ.

 

Finans og bank

  • Udsendelse af kontoudtog, kreditvurderinger og låneaftaler

  • Ændringer i gebyrer, renter og vilkår

  • Varsling om manglende betaling og misligholdelse

 

Forsikring og pension

  • Forsikringspolicer og pensionsaftaler

  • Årlige oversigter og reguleringer

  • Beskeder om ændrede vilkår eller dækning

 

Forsyning og energi

  • Aftalegrundlag for el, gas, vand og varme

  • Regninger, betalingspåmindelser og rykkerforløb

  • Varslinger om prisstigninger, ændrede vilkår eller afbrydelser

 

Offentlige og semioffentlige aktører

  • Indkaldelser, afgørelser og klagevejledninger

  • Beskeder om ydelser og sagsbehandling

  • Generel myndighedskommunikation med krav om dokumentation

I alle disse scenarier er det en fordel, at både indhold, levering og historik kan dokumenteres, og at brugeren møder kommunikationen i en kanal, vedkommende forbinder med vigtig post.

 

Cases: Når e-Boks erstatter e-mail i praksis

Mange virksomheder har allerede skiftet fra e-mail til e-Boks i deres vigtigste kundekommunikation. Det har givet højere svarprocenter, mere sikre leverancer og færre henvendelser til kundeservice. Nedenfor kan du se to konkrete eksempler.

 

Case: NRGi – fra 4 % til 70 % svarprocent på digitale henvendelser

Da forsyningsselskabet NRGi skulle indhente skriftligt samtykke fra kunderne i forbindelse med overførsel af betalingsaftaler, startede de med at kommunikere via almindelig e-mail. Resultatet var en svarprocent på kun 4 %, selv om der var tale om vigtig information med direkte betydning for kundernes betalinger.

Efter anbefaling fra deres samarbejdspartner PostNord Strålfors valgte NRGi at flytte henvendelserne over i e-Boks. Her udnyttede de den høje tillid og åbningsrate, som danskerne forbinder med e-Boks. Det øgede responsraten til omkring 70 % og gav dermed en forbedring på 66 procentpoint sammenlignet med e-mail.

For NRGi betød skiftet væk fra e-mail, at:

  • Vigtige henvendelser om samtykke faktisk blev læst og besvaret

  • Projektet kunne gennemføres hurtigere og mere sikkert

  • Kundeserviceteamet brugte mindre tid på at følge op på manglende svar

Læs hele casen: “NRGi: e-Boks forbedrer svarprocent på digitale henvendelser med 66 %-point”.

 

Case: Thy Forsyning – 75 % af kunderne nås sikkert i e-Boks

Thy Forsyning (tidligere Thisted Vand) håndterer vand, spildevand og affald for ca. 25.000 kunder. De udsendte tidligere både fakturaer og vigtig information via e-mail og fysisk post. I praksis betød det, at mails ofte havnede i spam eller blev overset, og at medarbejderne brugte mange ressourcer på print, kuvertering og porto.

Bestyrelsen besluttede derfor, at så meget kommunikation som muligt skulle gå gennem e-Boks. Via en integration til deres afregningssystem sender Thy Forsyning nu automatisk fakturaer og anden vigtig information som digital post i e-Boks – kun resten går som fysisk post.

Resultatet er, at:

  • 75 % af kunderne i dag modtager kommunikationen via e-Boks

  • Fakturaer og beskeder ikke længere forsvinder i spamfiltre

  • Medarbejderne med ro i sindet kan dokumentere, at regninger og varslinger er leveret

  • Tidsforbruget på manuelle forsendelser er reduceret markant

Læs hele casen: “Thy Forsyning: Sikker, digital linje direkte fra os til kunderne”.

 

Sådan skifter I fra e-mail til sikker digital post i praksis

Overgangen fra e-mail til e-Boks behøver ikke være et stort, risikofyldt projekt. Mange virksomheder lykkes ved at arbejde trinvis.

Kortlæg, hvad I sender i dag

Lav en liste over de vigtigste mailflows med juridisk, økonomisk eller persondata-mæssig betydning

Identificer, hvilke flows der giver størst risiko, hvis beskeden ikke bliver læst eller ikke kan dokumenteres

Prioritér de mest kritiske flows

Start med nye aftaler, vilkår, regninger og rykkere

Overvej også de områder, hvor jeres kundeservice i dag får mange henvendelser, fordi kunderne ikke kan finde eller genkende mails

Flyt udsendelsen over i e-Boks

Udskift mail-udsendelsen med levering via e-Boks

Brug eventuelt e-mail eller SMS som supplerende påmindelse om, at der ligger ny post

Kombinér med digitale underskrifter, hvor det er relevant

Til flows, hvor der er krav om samtykke eller underskrift, kan digitale underskrifter med MitID kobles på

Det giver jer en sammenhængende kæde fra udsendelse til underskrift og efterfølgende arkiv

Følg op og skaler

Mål på åbning, gennemførte handlinger og henvendelser til kundeservice

Brug erfaringerne til at flytte flere flows over i e-Boks og finjustere kanalstrategien

 

For en udvidet guide, besøg vores "Kom godt i gang som e-Boks afsender: En enkel guide i syv trin"

 

Hvordan e-Boks kan understøtte jeres kanalstrategi

e-Boks er mere end en distributionskanal. Det er en digital platform, der kan hjælpe jer med at:

Sikre og dokumentere vigtig kommunikation

Dokumenter, hvad der er sendt, hvornår, og til hvilken modtager, så I kan stå på sikker grund over for kunder og myndigheder.

Beskytte kundernes data

Håndter fortrolige og personfølsomme oplysninger i et miljø, der er bygget til sikker digital post, i stedet for at sende dem gennem usikre mailtråde.

Skabe en bedre kundeoplevelse

Giv kunderne et samlet arkiv, hvor de kan finde deres vigtige dokumenter igen, uden at skulle lede i gamle indbakker eller kontakte kundeservice for at få materialet genfremsendt.

Arbejde på tværs af brancher og lande

Brug den samme sikre infrastruktur til forskellige segmenter, produkter og markeder, og tilpas kun indhold og flows til den konkrete kontekst.

 

FAQ om e-Boks vs. e-mail

Hvordan adskiller e-Boks sig fra e-mail, når det gælder sikkerhed?

E-mail er en åben, generel kommunikationskanal uden indbygget validering af afsender og modtager. e-Boks er en lukket, sikker platform, hvor både afsender og modtager er identificeret, og hvor indholdet håndteres i et kontrolleret miljø med fokus på fortrolighed og sporbarhed.

Kan vi helt droppe e-mail, hvis vi bruger e-Boks?

Det er sjældent nødvendigt eller hensigtsmæssigt at droppe e-mail fuldstændigt. I stedet handler det om at bruge kanalerne rigtigt. Brug e-Boks til vigtig, retslig og persondata-tung kommunikation, og brug e-mail til mere uformelle beskeder, påmindelser og marketing, hvor risikoen er lavere.

Hvordan påvirker e-Boks vores kundeservice?

Erfaringen viser, at en tydelig kanalstrategi og brug af e-Boks til vigtig kommunikation ofte reducerer antallet af henvendelser, hvor kunderne efterspørger dokumentation, kopier af breve eller bekræftelse på, om en mail er ægte. Kunderne oplever større tryghed, når de ved, at vigtig post ligger i e-Boks.

Hvordan kommer vi i gang, hvis vi i dag bruger e-mail til det meste?

Start med at identificere de flows, hvor risikoen og værdien er størst. Flyt dem til e-Boks først, og kombiner med digitale underskrifter, hvis der er krav om samtykke eller aftaleindgåelse. Herefter kan I gradvist flytte flere typer af kommunikation over i e-Boks, efterhånden som I høster erfaringer.

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks.

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder