Digital kundekommunikation i forsyningsbranchen: sikkert med e-Boks
EIDAS 2.0 og EUDI-wallet bliver de næste centrale byggesten i Europas digitale infrastruktur. For virksomheder betyder det nye krav, nye muligheder og et behov for at gentænke, hvordan I arbejder med identitet, adgang og legitimationsoplysninger. På denne side får du et samlet overblik over, hvad ændringerne betyder i praksis, og hvordan e-Boks e-Wallet kan hjælpe jer sikkert i gang.
Derfor ændrer digital identitet sig nu
Hvad er en EUDI-wallet - set fra virskomhedens side?
Fra EU-krav til konkret løsning: e-Boks e-Wallet
Interessentværdi: Hvad EUDI Wallet og e-Wallet betyder for forskellige sektorer
Samarbejdet med dewa og den første danskudviklede wallet
Use cases: Sådan kan EUDI-wallet og e-Wallet bruges
Sikkerhed, privatliv og compliance
Sådan kommer jeres organisation i gang
Digital identitet i Europa står foran et skifte. EU har vedtaget nye regler, der skal gøre det langt lettere og mere sikkert for borgere at identificere sig, logge ind og underskrive digitalt på tværs af landegrænser.
Med eIDAS 2.0 bliver den europæiske digital identitets-wallet, ofte kaldet en EUDI-wallet, et centralt redskab. Alle medlemslande skal senest i 2026 tilbyde mindst én godkendt digital identitets-wallet.
For virksomheder og institutioner betyder det, at digitale tegnebøger til identitet og legitimationsoplysninger ikke længere er et futuristisk koncept. Det bliver en del af hverdagen i login flows, kunderejser, adgangskontrol og dokumentation.
Denne side giver et samlet overblik over eIDAS 2.0, EUDI-wallet og e-Boks’ e-Wallet. Og den viser, hvordan din organisation kan udnytte mulighederne i stedet for kun at fokusere på compliance.
Den oprindelige eIDAS-forordning satte rammerne for tillidstjenester og elektronisk identifikation i EU. Med eIDAS 2.0 tager EU næste skridt.
De nye regler betyder blandt andet:
Alle EU-lande skal tilbyde mindst én godkendt digital identitets-wallet inden 2026
Europæiske borgere skal kunne bruge deres wallet til at identificere sig, logge ind og underskrive digitalt i offentlige og private tjenester
Walleten skal kunne indeholde forskellige typer digitale beviser. For eksempel digitalt kørekort, uddannelsesbevis eller andre certifikater
For organisationer betyder det, at der vil komme én fælles europæisk ramme for digital identitet. Det skaber nye muligheder for bedre brugeroplevelser, stærkere sikkerhed og mere standardiserede processer på tværs af lande og systemer.
Fra nutidens løsninger til EUDI-wallet og e-Wallet
| Proces | Uden EUDI-wallet og e-Wallet | Med EUDI-wallet og e-Wallet |
| Login og adgang | Forskellige logins per system. Brugere glemmer koder. Manuelt reset og support. | Standardiseret login via digital identitets-wallet. Færre passwords. Mindre support. |
| Onboarding af nye brugere | Manuel indtastning af data. Upload af billeder af legitimation. Tidskrævende kontroller. | Verificerede digitale beviser kan deles direkte fra walleten. Hurtigere og mere sikker onboarding. |
| Aldersverificering | Fysisk ID i butik eller usikre selvangivelser online. Risiko for fejl og snyd. | Digitalt aldersbevis deles direkte fra walleten. Klar ja/nej på om brugeren opfylder alderskravet. |
| Dokumentation og bevis | PDF’er, billeder og vedhæftede filer gemt forskellige steder. Svært at holde styr på. | Digitale beviser ligger samlet i walleten og kan deles og verificeres efter behov. |
| Brugernes kontrol over data | Begrænset indsigt i hvor data bruges, og hvem der ser hvad. | Brugeren har ét sted at styre sine digitale beviser og kan vælge, hvad der deles i hver situation. |
EUDI står for European Digital Identity. En EUDI-wallet er EU’s betegnelse for den digitale identitets-wallet, der lever op til de nye krav.
For borgere fungerer en EUDI-wallet som et sikkert digitalt sted, hvor de kan opbevare og styre deres digitale legitimationsoplysninger. For eksempel identitet, aldersbevis, studiekort og andre beviser.
Set fra virksomhedens eller institutionens side er en EUDI-wallet:
En ny måde at identificere brugere og kunder digitalt
Et redskab til at reducere manuel kontrol og fysisk legitimation
En måde at hæve sikkerhedsniveauet uden at gøre brugeroplevelsen mere besværlig
Et fundament for nye digitale services, der bygger på verificerede beviser frem for usikre oplysninger
I stedet for at skulle opfinde deres egne identitetsløsninger kan virksomheder koble sig på en standardiseret wallet. Det gør det lettere at skalere på tværs af lande og systemer og samtidig leve op til europæiske krav.
e-Wallet er e-Boks’ digitale identitetsløsning, der gør det muligt for virksomheder og institutioner at verificere brugeres identitet effektivt og sikkert.
Løsningen understøtter flere typer digitale ID-oplysninger, blandt andet:
Digitalt studiekort
Verificerede aldersoplysninger
Medlemskort og andre typer legitimationsoplysninger
e-Wallet er designet til at fungere i tråd med de europæiske standarder, som eIDAS 2.0 lægger op til. Brugeren har kontrol over sine data. Organisationerne får en intuitiv og standardiseret måde at efterspørge og validere legitimationsoplysninger.
På sigt er målet, at e-Wallet kan bruges til at gemme og håndtere en bred vifte af digitale identiteter og certifikater, som kan anvendes på tværs af sektorer og landegrænser.
EIDAS 2.0 og EUDI Wallets handler ikke kun om regulering. De giver forskellige typer organisationer et fælles fundament for tillidsfuld digital identitet og digitale legitimationsoplysninger. Værdien ser lidt forskellig ud alt efter om du er en uddannelsesinstitution, en detailkæde, en finansiel virksomhed eller en offentlig myndighed.
Overblikket nedenfor viser, hvordan EUDI Wallet og e-Boks e-Wallet understøtter konkrete mål for centrale interessentgrupper.
| Interessentgruppe | Centrale mål og udfordringer | Hvordan EUDI Wallet og e-Wallet hjælper |
| Uddannelsesinstitutioner | Verificere studerendes status. Styre adgang til campus og eksamener. Mindske manuelle ID-tjek og fysiske kort. |
Udstede digitale studiekort som verificerbare legitimationsoplysninger. Bruge wallet’en til adgang og identifikation på og uden for campus. |
| Detail, events og oplevelsesøkonomi | Overholde aldersbegrænsninger. Holde køer korte. Tilbyde smidig check-in og selvbetjening. |
Bruge verificerede aldersattributter til hurtige alderskontroller. Gøre billetter og adgangspas til wallet-credentials, der er nemme at scanne. |
| Finansielle tjenester, forsikring og andre regulerede sektorer | Styrke KYC. Reducere svindel. Gøre onboarding og login mere effektive uden at sænke sikkerhedsniveauet. |
Anmode om og validere verificerede legitimationsoplysninger i stedet for PDF’er og manuelle uploads. Understøtte sikker login og signering med højere sikkerhedsniveau. |
| Offentlige og semi-offentlige tjenester | Muliggøre sikker selvbetjening. Reducere fysiske fremmøder. Opbygge tillid til digitale kanaler. |
Acceptere genanvendelige credentials på tværs af tjenester og landegrænser. Understøtte digitale ansøgninger og dokumentation baseret på verificerede data. |
På tværs af alle grupper er mønsteret det samme. I stedet for at arbejde med spredte logins, lokale ID-tjek og manuelle dokumentationskrav kan organisationer koble sig på en standardiseret wallet. Borgere, kunder og studerende bevarer kontrollen over deres egne legitimationsoplysninger, mens virksomheder og institutioner får en mere sikker, effektiv og skalerbar måde at verificere, hvem de har med at gøre.
For at realisere næste generation af digital identitet har e-Boks indgået et strategisk samarbejde med iværksættervirksomheden dewa.
Dewa er stiftet af to ingeniører med baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet og Technische Universität München. De har udviklet en digital identitets-wallet, der er kompatibel med den europæiske blockchain EBSI og designet til at fungere på tværs af EU’s medlemslande. Løsningen giver brugerne fuld kontrol over deres data og lever op til EU’s reguleringer for sikkerhed og privatliv.
Sammen lancerer dewa og e-Boks e-Wallet. Målet er at kombinere:
dewas teknologiske ekspertise og fokus på næste generation af digital identitet
e-Boks’ mangeårige erfaring med sikker digital kommunikation, infrastruktur og relationer til både offentlige og private aktører
Samarbejdet åbner for, at e-Boks kan udstede digitale legitimationsbeviser, som kan bruges til for eksempel aldersverificering ved online handel, adgang til digitale tjenester eller identifikation i fysiske miljøer.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blandt de første til at afprøve e-Wallet i praksis i et pilotprojekt, hvor studerende får et digitalt studiekort direkte i appen. Projektet undersøger, hvordan en digital wallet kan bruges i dagligdagen til adgang til campus, eksamener og andre studierelaterede tjenester.
![]()
Lorentz FlechtenmacherCo-founder og CEO hos dewa
"Det mest spændende er, hvor hurtigt konkrete anvendelser opstår, når fundamentet først er på plads. Verificeret studiekort, aldersverificering, sikker deling af legitimationsoplysninger – og derefter skridt for skridt flere tjenester. En wallet er mere end opbevaring. Det er et økosystem til at udstede og verificere digitale beviser, så tillid kan følge brugeren fra tjeneste til tjeneste og fra land til land."
Mulighederne for brug af digitale identitets-wallets er brede. Her er nogle af de mest oplagte scenarier.
Udsted digitalt studiekort til studerende
Brug walleten til adgang til campus, eksamener og laboratorier
Giv partnere og samarbejdspartnere en nem måde at genkende og validere studerendes status
Det reducerer behovet for fysiske kort og manuelle kontroller og understøtter en mere digital studieoplevelse.
Verificer alder ved køb af aldersbegrænsede varer, både online og i butik
Brug walleten til adgang til events, festivaler eller koncerter
Understøt selvbetjening og automatiserede check-in flows
e-Wallet kan vise verificerede aldersoplysninger og gøre det muligt at flytte flere processer over i selvbetjening uden at gå på kompromis med sikkerhed og ansvarlighed.
Forenkle onboarding af kunder ved at bruge verificerede legitimationsoplysninger
Styrk KYC-processer med digitale beviser frem for papir og manuelle upload
Understøt sikker login og signering med et højere tillidsniveau end traditionelle brugernavne og adgangskoder
Det giver bedre oplevelser for kunderne og mere robuste processer for organisationen.
Gør det lettere for borgere at tilgå selvbetjening, både nationalt og på tværs af EU
Understøt digitale ansøgninger og dokumentation med verificerede beviser
Mindsk behovet for fysisk fremmøde og manuel kontrol
Når digitale beviser gemmes sikkert i en wallet, kan de genbruges på tværs af tjenester uden at blive kompromitteret undervejs.
Når identitet og legitimationsoplysninger flytter ind i en digital wallet, er sikkerhed og privatliv afgørende.
e-Wallet er udviklet med fokus på:
At brugeren har fuld kontrol over sine data
At løsningen følger europæiske standarder for sikkerhed og databeskyttelse
At den kan fungere på tværs af EU’s medlemslande i tråd med eIDAS 2.0
Det betyder, at organisationer kan bygge løsninger oven på e-Wallet med tillid til, at fundamentet lever op til de centrale principper for dataprotektion og digital identitet.
For borgere betyder det, at de kan samle vigtige digitale beviser ét sted og kun dele dem, når det er nødvendigt og med tydelig gennemsigtighed.
Overgangen til at arbejde med EUDI-wallet og e-Wallet behøver ikke være et stort og komplekst projekt fra dag ét.
En typisk rejse kan bestå af:
1. Afklar jeres behov
Identificer de flows, hvor digital identitet og legitimationsoplysninger allerede spiller en rolle. For eksempel onboarding, adgang, alderskontrol eller rabatordninger.
2. Vælg relevante credentials
Definér hvilke typer digitale beviser, der er mest oplagte at starte med. Det kan være studiekort, medlemskort, alders-ID eller adgangsbeviser.
3. Pilotér med en afgrænset målgruppe
Start med én institution, én kæde eller én afdeling. Test brugeroplevelsen, integrationen og driften, før løsningen skaleres.
4. Skalér og byg videre
Når piloten er på plads, kan løsningen udrulles til flere enheder, supplerende tjenester og nye typer credentials.
e-Boks kan hjælpe med rådgivning, arkitektur og integration, så e-Wallet passer ind i jeres eksisterende systemer og processer.
Hvad er forskellen på en EUDI-wallet og e-Boks e-Wallet?
En EUDI-wallet er EU’s betegnelse for en digital identitets-wallet, der lever op til eIDAS 2.0. e-Wallet er e-Boks’ konkrete løsning, der er designet til at fungere i tråd med de europæiske krav og bruges i praksis af borgere, virksomheder og institutioner.
Er e-Wallet det samme som MitID?
Nej. MitID er en national løsning til digital identifikation og login i Danmark. e-Wallet er en digital identitets-wallet, der kan indeholde og vise forskellige digitale legitimationsoplysninger og på sigt bruges på tværs af EU. De to løsninger kan supplere hinanden.
Hvornår bliver EUDI-wallets udbredt i EU?
EU-landene er forpligtet til at tilbyde mindst én digital identitets-wallet senest i 2026. Europa-Kommissionen forventer, at op mod 80 procent af EU’s borgere vil have adgang til en digital identitets-wallet inden 2030.
Hvilke brancher giver det mest mening at starte i?
De mest oplagte brancher er uddannelse, detail og events, hvor studiekort og aldersverificering spiller en stor rolle. Derudover har finans, forsikring og andre regulerede sektorer et stærkt incitament til at bruge digitale beviser i onboarding, login og signering.
Hvad kræver det teknisk at komme i gang med e-Wallet?
e-Wallet er bygget på åbne standarder og API’er. Det betyder, at løsningen kan integreres i eksisterende systemer som portaler, apps og kassesystemer. Den konkrete implementering tilpasses jeres behov, jeres tekniske platform og de flows, I ønsker at understøtte.
EIDAS 2.0 og EUDI-wallet er ikke kun nye EU-krav. Det er en mulighed for at gøre digital identitet til et aktiv i jeres forretning.
Med e-Wallet og samarbejdet mellem dewa og e-Boks får I en danskudviklet løsning, der kombinerer høj sikkerhed, brugervenlighed og europæisk standardisering.
Vil du høre mere om, hvordan e-Wallet kan bruges i din organisation, og hvordan I kan forberede jer på eIDAS 2.0 i praksis? Så kontakt e-Boks i dag.
Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.
Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.
Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.